Jeg hedder Heidi Krohn Didriksen og
startede i 2011 som basissygeplejerske
på Hospice Søholm, og fra 2015 til 2017 tog jeg ved siden af mit arbejde en Mastergrad i Klinisk sygepleje ved
Aarhus Universitet.
Siden da har jeg haft en delt stilling, hvor jeg halvdelen af tiden arbejder som basissygeplejerske og den anden halvdel af tiden som udviklingssygeplejerske.
I 2019 blev jeg fagområdegodkendt på det specialiserede palliative fagområde.
Ved siden af mit arbejde involverer jeg mig i andre spændende opgaver, som blandt andet at undervise på den Sundhedsfaglige diplomuddannelse, lave webinarundervisningsmateriale, boganmelde på fagforeningens fagblad “Sygeplejersken”, skrive kapitel til en sygeplejebog sammen med min kollega Sussi Knoop, og på nuværende tidspunkt læser jeg projektledelse.
At min stilling er opdelt giver god mening, da jeg som udviklingssygeplejerske skal sikre, at der er sammenhæng mellem praksis og den nyeste viden.
Det betyder at jeg skal være opdateret ift. den nyeste forskning inden for specialiseret palliativ indsats, men også at kunne sortere, således at den viden vi anvender og praktiserer giver mening, – og altid til gavn for patienter og pårørende.
Jeg står for at igangsætte og lede projekter, vejlede/undervise inde i – og ude af huset, læse ny litteratur, koordinere læringscafe om tirsdagen, undervise og opdatere i den elektroniske patientjournal, netværke nationalt og for tiden koordinere og teste mine kollegaer for Covid-19.
Af projekter har vi blandt andet kørt et 1 årig projekt “At være tæt på mennesker der skal dø” hvor alle faggrupper og frivillige arbejdede med temaet. Et af fokusområderne var, at undersøge hvordan vi kan holde til at arbejde på hospice, hvor de fleste patienter dør.
Andre projekter, vi har deltaget i, er blandt andet “Pårørendeprojektet”, der ledes af psykolog og seniorforsker Mai-Britt Guldin hvor formålet er, at forebygge kompliceret sorg og blive mere fokuseret på, hvad den enkelte pårørende har behov for af støtte. På nuværende tidspunkt er jeg sammen med ledelsen i gang med at planlægge vores næste projekt, som kommer til at omhandle hospicefilosofien.
Det er vigtigt for mig, at mit arbejde er hjælpsomt i dagligdagen, og at det gavner patienter og pårørende. Jeg ynder at være til stede og tilgængelig. At mærke efter hvad der er behov for, og at lære af patienter, pårørende og mine kollegaer.
Om Heidi Krohn Didriksen
Gift med Henrik og mor til Wille, Claes og Iben på hhv. 12 og 14 og 17 år. 41 år, adopteret fra Korea og er vokset op i Vestjylland. Uddannet fra Aarhus Sygeplejeskole i 2004. Har arbejdet i hjemmeplejen, et sengeafsnit for hjerte- og lungeopererede, hjertelunge semiintensiv afsnit, neurologisk sengeafsnit og et trombolyseafsnit, hvor patienter med blodpropper i hjernen bliver behandlet.