Jeg har været frivillig i 11 år på hospice, dog ikke som en del af frivilliggruppen. Jeg kommer 2-3 gange om ugen alene for at spille guitar – danske sange, salmer, meditationsmusik og toner fra min – og mine forældres ungdom.
I sagens natur er der ikke altid folk at spille for, så tager jeg en kop te og læser avisen. Som frivillig er det vigtigt at kunne være i lokalet uden at der sker noget – lige om lidt er der måske bud efter en. I avisen finder jeg “Dagens navn” – hver dag i året har sit drenge- eller pige navn og det kunne jo ske, at der var én person i huset, som jeg kunne gratulere.
Der er dog næsten altid små gøremål, som jeg nyder at udføre – fx at tage opvasken, bringe restaffald i de rette containere eller at gå en tur med en patient, hvilket giver anledning til mangen en god snak.
Jeg tilhører “Verden der var engang” – i årtier har jeg så at sige ikke fulgt med tiden, mange emner kan jeg derfor slet ikke tale med om. På hospice betyder det dog mindre, for der fylder minderne i tone, såvel som i tale meget:
Kan du huske de bilfrie søndage i 70’erne? Vi cyklede på motorvejen.
Husker du Thy-lejren, den fyldte 50 år i 2020 og er nu et stykke Danmarks-historie.
Husker du filmene med Gøg og Gokke, de besøgte Aarhus i 1947.
Og tv-serierne “Sonja fra Saxogade” og “Super Karla” – hun dansede i parken iført sin sorte kappe til den smukke melodi: “She’s a Rainbow” – Karla ku’ trylle!
Det kan jeg også, bare lidt, og glæde vækker det, især fordi jeg ikke holder på hemmelighederne! Det synes mig forkert at tage gode trix og fiduser med i graven – og den dag kan snart komme.
I spise-/fællesstuen har vi det smukkeste ur, urskive og tal dannes af fugle på vinger – det er ikke til at komme uden om:
TIDEN FLYVER!
Som frivillig er vi påskønnet på hospice. For mit vedkommende kan jeg kun håbe på, at jeg formår at give bare lidt af alt det hospice giver mig, – og her tænker jeg ikke kun på kaffe/kage – tilbage. At være så tæt på mennesker i deres sidste stund maner til eftertanke og minder mig om, hvad der er væsentligt og mindre væsentligt her i livet.
“Der var engang”, melodi af Kai Normann Andersen, 1938, men der er også et NU – skrivende stund den 8. marts, det er forår, – og hvem ved måske er der også et “forår på den anden side”?
Jeg vil plukke 13 vintergækker i min have og tage dem med til hospice i dag.