På indgangspartiet over det gamle Århus Amtssygehus stod dette citat:
“Helbrede – Lindre – Trøste”
Den gamle livskloge læge Ole Helmig, havde ændret en smule på ordlyden og kaldte det: ”Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade”
Når det ikke længere er muligt at helbrede, er det lindring og trøst, der skal være i fokus.
Trøst og lindring ligger i begrebet palliation.
En palliativ indsats skal fremme livskvaliteten og sætte ind mod alle de lidelser, der kan være knyttet til sygdom og død.
Indsatsen sker i samarbejde mellem tværfaglige professionelle, den syge og eventuelle pårørende.
Alle patienter med livstruende sygdomme, og ikke kun patienter med kræftsygdomme, kan have behov for en palliativ indsats.
Man kan få palliativ pleje og behandling både i eget hjem, på plejehjem, på hospitalet og på hospice.
Ikke alle skal på hospice for at få hjælp. Man skal kunne leve et godt og værdigt liv i eget hjem til man dør. Det er der også mange, der ønsker.
I dagens debat er det fremhævet, at den enkelte ikke vil være til besvær eller ikke orker livet – ældre er skrøbelige og får ikke tilstrækkelig hjælp og lindring, unge med psykisk sygdom plages af dæmoner, personer med kronisk sygdom er bange for fremtiden.
Sådan skal det ikke være – vi har en ret til at være til besvær, en ret til at leve på trods af svær sygdom, der ikke kan helbredes.
En ret til smertelindring, en ret til trøst, en ret til lindring – så mennesker, der lever på kanten af livet, der har mistet alt det, der giver kontrol i livet, alligevel kan finde en form for mening og lykke
Derfor arbejdes der meget med at løfte indsatsen for palliation både i hjemmeplejen og på sygehusene. Sygeplejersker fra Hospice Søholm og fra andre hospices tager ud på plejehjem og i hjemmeplejen for at undervise, forklare og vise palliation, så alle bliver bedre til at praktisere dette.
af Støtteforeningens formand Krista Franck
