https://www.hospice-aarhus.dk/wp-content/uploads/2021/09/Nyhedsbrev-september-vers-311233-2.pdf
Efter en længere sommerpause er vi nu glade for igen at kunne fortælle
om livet på Hospice Søholm.
Sygeplejerske Lis Lang har skrevet til os om samarbejde:
– Hospice Søholms indsats bygger på hospicefilosofien, hvor uhelbredeligt
syge og deres pårørende er i centrum. Det kræver en tværfaglig
indsats at skabe de bedste rammer for den sidste tid. Rammerne opstår
ikke af sig selv – der står altid nogle bag, for de ved, at det har
stor betydning for patienten og de pårørende.
Mød også Hospice Søholms rengøringsteam Monika og Faisal, der fortæller om deres arbejde og overvejelser i den forbindelse.