Monika er 41 år, har to børn og er oprindelig fra Schweiz. Hun er uddannet gartner og blomsterdekoratør, og er siden blevet uddannet social- og sundhedshjælper. Hun har arbejdet med rengøring på Hospice Søholm siden 2015. Det var slet ikke som hun havde forestillet sig:
– Jeg troede, at et hospice var som en hospitalsinstitution med kolde værelser, men fik afkræftet alle mine forestillinger på en positiv måde og er utrolig glad for arbejdet.
Faisal er 47 år, har seks børn og er oprindelig fra Somalia, hvor han gik i skole og på højskole. Han kom til Danmark som flygtning i 1998. Han startede som vikar på Hospice Søholm inden han fik fast stilling i 2010.
– I starten var det lidt svært, da jeg ikke havde nogen baggrund for at arbejde på et hospice. Det er lidt specielt, når man hver dag møder sorg og dødsfald.
Hvordan er det at arbejde på et hospice?
Monika: – Vi skal alle gå den vej, og livet – det slutter før eller senere og det er en fin måde at slutte på. Vi hører så tit, hvor taknemmelige patienterne er, og hvor dejligt et sted det er og at pårørende får hjælp og ikke skal være alene om opgaven. Der er altid nogen, der kan tage sig af deres nærmeste.
– Når jeg møder om morgenen, tager jeg mit navneskilt på, og så er jeg på arbejde. Når jeg tager skiltet af og hænger det i mit skab, så har jeg fri. Man kan ikke tage arbejdet med hjem, så kan man ikke begå sig i det.
Faisal nikker samtykkende
Hvad går jeres arbejde ud på?
Faisal: – Vores område er rengøring. Vi skal være klar med hovedrengøring af stuerne, når der har været dødsfald, så stuerne er klar til nye patienter. Vi tager os af stuerne og fællesområder.
Monika og Faisal samstemmende: – Vi giver en hånd med, hvis der er behov for det. F.eks. i sommerferien, hvor vi ikke er så mange på arbejdet, bl.a. har vi også fået lov til at sidde inde ved en patient og hjælpe med mad, hvis det brænder på.
Vi er ansat til rengøring, men vi kan også andet end at svinge en kost. Vi vil gerne hjælpe til med det vi ellers kan, man skal bare spørge os.
Hvad opfatter I som vigtigt i jeres arbejde?
– Det hele er vigtigt, men engang imellem skal man prioritere, og vi skal være omstillingsparate. Nogle dage må man sige PYT, det når vi ikke i dag og det er helt okay.
Der kan være en stue, der ikke ønsker rengøring af forskellige årsager. Det vigtigste er, at der er en stue klar til en ny patient.
Vi sørger for, at det ser pænt og ryddeligt ud her på Hospice Søholm, så man føler sig velkommen.
Har I eksempler på nogle særlige arbejdsoplevelser?
Monika og Faisal:
Der er nogle stuer, hvor man nærmest skal komme ind og ud samtidigt – hvor de ikke ønsker man er der. Så er der andre stuer, hvor man næsten ikke kan komme ud, fordi patienten eller den pårørende har rigtig meget på hjertet og nyder vores tilstedeværelse og har mulighed for at tale med os om noget andet end sygdom. Vi er jo ikke involveret i plejen, vi skal ikke give medicin.
Nogen gange får man nærmest for mange oplysninger, man skal lige slette hukommelsen igen. Vi rapporterer videre, hvis der er noget, der er vigtigt. Andre gange skal vi bare lytte. Der er mange ting, som vi fanger, som sygeplejerskerne ikke får at vide. Det er en anden relation, når vi er der end når sygeplejersken eller lægen kommer ind.
Det er ikke et almindeligt rengøringsjob som på en skole eller en fabrik. Her skal man have hjertet med.
Monika:- Jeg har lært at nyde livet på en anden måde, efter at have set alle de skæbner herude. Vi skal huske at sige det, man gerne vil sige i god tid, og ikke vente til i morgen for er der en morgen?
Faisal: – Jeg er helt enig. Det er rigtig dejligt med kollegerne. Det er søde mennesker, og jeg har lært rigtigt meget mere her end på tidli-gere arbejdspladser.
Hvordan fungerer samarbejdet?
Begge: – Man skal hjælpe hinanden, Det er ikke noget med at sige, at det ikke står på min plan i dag.
Samarbejdet med de frivillige er også rigtig godt. Vi har savnet dem under Corona tiden. Det er så dejligt at få snakket med nogen om no-get andet end lige hospice. Det kan være personligt og privat nogle gange.
Der kan være en lidt tør humor ind i mellem. Man skal have det lidt sjovt og det kan man have – også på et hospice.
Monika og Faisal – Patienterne fortæller tit noget andet til os end til sygeplejerskerne
