Julens håb.
Husker du barndommens jul?
Da jeg var barn boede vi på Vesterbrogade i København. Efter flæskesteg og risalamande, blev dørene lukket til spisestuen. Der blev vasket op af mine store søskende, og de hjemmebagte klejner, vaniljekranse og finsk brød fundet frem.
Så stod vi en mørk stue foran en lukket dør og ventede og ventede, mens det kriblede i maven.
Efter en laaang ventetid blev dørene slået op og der stod juletræet i al sin glans, med glimmer, lys og stjerne på toppen.
Der blev læst højt af juleevangeliet, der blev sunget og vandret rundt om juletræet og til sidst fik vi en gave.
Én til hver.
Hvert år til jul trænger dette billede sig frem sammen med alle minderne om min familie, om mine kære, som jeg har haft så mange oplevelser med. Ikke alle lige gode men mindeværdige.
Det er de gode stunder, der står stærkest.
I dag har jeg en drøm om, at der er håb og hjertevarme for fremtiden. I denne tid har vi brug for traditioner og nærvær.
Vi ser mennesker, der bruger tid på at lave mad til hjemløse. Mennesker, der åbner deres hjem for andre.
Alle, der arbejder på Hospice Søholm – frivillige og ansatte, skaber rammer for nærvær og håb.
Håbet er en drivkraft, der sætter gang i forandringer og giver nye perspektiver – uanset om håbet er stort eller lille.
Håbet kan komme af troen eller blive givet til os af et andet menneske eller det store fællesskab.
Håbet om et levet liv sammen med andre – at være værdifuld og dele sit liv og sin historie.
Håbet om de sidste gode oplevelser for patienten der ved, at det er den sidste jul.
Med disse ord ønsker Støtteforeningens bestyrelse alle vores trofaste støtter en glædelig jul og et fredfyldt nyt år.