For et stykke tid siden fik jeg anerkendelse af en familie for at hjælpe dem med, at børnebørnene fik sagt farvel til en afdød bedstemor. Det de ikke vidste, og heller ikke behøvede at vide i den situation, var det arbejde, som var gået forud for at skabe rammerne.
Jeg skriver dette for at anerkende det arbejde nogle af vores til tider underkendte kolleger gør, nemlig rengøringsassistenterne.
Familien spurgte om de kunne bruge børnerummet til børnene, da de tidligere havde fået lov og det var en positiv oplevelse. Rummet var egentligt lukket pga. Corona, men kunne bruges i særlige tilfælde, som dette var.
Problemet var dog, at der ikke var gjort rent i børnerummet. Det tænkte jeg selv at gøre, men spurgte lige Monika, hvad hun plejer at bruge til rengøring. Her svarede Monika, ”det skal jeg nok tage mig af” selv om hendes arbejdsdag var ved at være slut. Selvfølgelig blev jeg også optaget af en anden opgave i mellemtiden og ville ikke have haft tid til selv at gøre rent. Dette er et fint eksempel på, hvordan det ved en positiv og fleksibel tilgang lykkedes det at skabe de nødvendige rammer for en værdig afslutning.
Børnene startede med at være stille, lidt trykkede og usikre, da jeg startede med at fortælle, hvad de skulle ind og se, de løsnede langsomt op og da vi gik i børnerummet og spiste is, legede de og spurgte om mange ting. Det var fantastisk at se den måde de var med i processen på og her spillede børnerummet en stor rolle.
En historie om samarbejde af sygeplejerske Lis Lang
