25 års jubilæum
Hospice Søholm inviterede til 25-års jubilæumsarrangement, hvor vi med glæde deltog sammen med frivillige og ansatte på Hospice Søholm. Vores gave blev overrakt til hospicechef Dorthe Kjær Iversen og jubilæumsbogen blev præsenteret.
Jubilæumsgaven bestod af 1000 kroner for hvert år, et samlet beløb på 25.000 kr. Beløbet er tænkt til hjælp til indretning af Hospice Søholms børne/ungestue.
Karen Margrethe Sørensen og jeg holdt festtale om de historiske perspektiver ved opstart af Hospice Søholm, sygeplejerske, Inge Lise Ebsen kom med en inspirerende tale om dagliglivet på hospice, formand for bestyrelsen, Claus Hommelhoff og protektor for Hospice Søholm, Karin Salling holdt begge nogle tankevækkende taler.
Dernæst var der et fagligt og humoristisk indlæg af psykolog, Camilla Schrøder om ”Den svære samtale – for hvem er den svær? ”
Bagefter en fin festmiddag v. Tidens Køkken og aftenen blev rundet af med musikalsk underholdning v. sangerinde, pianist og sangskriver Jeanette Bonde og sanger, musiker og producer Morten Bytofte .
Et helt igennem positivt arrangement.